Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er et af Vestjyllands største mødesteder. Det er her, du møder virksomheden, der holder et kursus. Det er her, du møder børn og unge på vej til eller i gang med at dyrke idræt. Det er her, du møder det kommende ægtepar på vej til møde om, hvordan deres fest skal være.
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er i dag et center med over 18.000 kvadratmeter under tag og forskellige faciliteter udendørs. Vi råder over 4 idrætshaller, et bowlingcenter, en café, en koncertsal, en skydebane og festlokaler. I gennemsnit har vi besøg af over 7.000 mennesker hver eneste uge.
Vi har også et fitnesscenter, et talentakademi, en kulturskole og en bedemand. På matriklen finder du også en klinik for fysioterapi, Skjern Håndbolds administration og basen for ligaholdet. Der er såmænd også Danhostel Skjern og et fodboldstadion. Og så har vi sikkert ikke engang nævnt det hele her.
Når du besøger Ringkøbing-Skjern Kulturcenter skal du være forberedt på, at det er et hus i bevægelse. Et hus, hvor der hele tiden sker mere og der kommer flere forbi.
Uanset, hvilket ærinde du kommer i, så glæder vi os til at hilse på dig.

Kontakt os
Hvem skal du kontakte i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

Find vej
Sådan finder du vej til Ringkøbing-Skjern Kulturcenter

Faciliteter
Lille mødelokale? Stor idrætshal? Se vores faciliteter

Elbiler
Hos os kan du lade din elbil, mens du er på besøg



Historien
Historien om Ringkøbing-Skjern Kulturcenter begynder i 1967, da Skjern-Hallen blev bygget med hjælp fra stærke, frivillige kræfter. Dengang var målet enkelt: at skabe et sted, hvor byens borgere kunne mødes og dyrke sport. Hurtigt blev hallen en vigtig del af lokalsamfundet og dannede rammen om både sport og fællesskab.
Siden da har Kulturcentret udviklet sig meget. Fra at være en enkelt idrætshal råder vi i dag over mere end 18.000 kvadratmeter under tag samt udendørs faciliteter. Det er blevet kommunens førende samlingssted for sport, kultur og erhverv, hvor der hver uge kommer mellem 7.000 og 8.000 besøgende.
I dag er Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ikke bare et sted for sport, men også en arena for koncerter, konferencer og større events. Rejsen, der begyndte i 1967, har skabt et moderne kulturcenter med stærke rødder i lokalsamfundet – og udviklingen fortsætter.



Kommunens største idrætshal
Med Skjern Bank Arena har vi Ringkøbing-Skjern Kommunes største idrætshal. Der er plads til 3.264 tilskuere til idrætsbegivenheder og op mod 4.000 gæster til koncerter og andre arrangementer. Skjern Bank Arenas fleksibilitet gør det muligt hurtigt at omstille sig fra én type arrangement til en anden. Eksempelvis kan arenaen omdannes fra at huse en håndboldkamp i herreligaen til at danne ramme om en stor julefrokost – alt sammen med korte mellemrum.
Denne evne til hurtig omstilling er blevet et af Ringkøbing-Skjern Kulturcenters vigtigste kendetegn, og det er en af grundene til, at vi i dag tiltrækker mere end 300.000 gæster om året,
Ud over at være hjemsted for idræt og store sportsbegivenheder fungerer Ringkøbing-Skjern Kulturcenter også som konferencecenter, arbejdsplads og lokation for private arrangementer. Det brede spektrum af aktiviteter har skabt et levende og dynamisk miljø, hvor mennesker mødes – uanset om de kommer for at dyrke sport, arbejde eller deltage i en festlig begivenhed.
Rejsen, der begyndte med en enkelt idrætshal i 1967, har ført til skabelsen af et moderne kulturcenter, hvor fællesskab og udvikling er i højsædet. Med et stærkt fundament af frivillighed og en klar vision for fremtiden står Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i dag som et symbol på, hvad lokalt engagement og samarbejde kan skabe.
Her nedenfor kan du læse om hele rejsen for Ringkøbing-Skjern Kulturcenter og få et lille indblik i alt det der har været med til at forme det Kulturcenter vi har i dag.

En selvejende institution
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er en selvejende institution – det vil sige, at vi hverken ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune eller private aktører. Vi ejer os selv og drives uafhængigt. Denne unikke struktur giver os frihed til at arbejde målrettet for lokalsamfundets bedste, uden at skulle skabe overskud til en ejerkreds.
Som selvejende institution minder vi mest om en "non-profit-organisation", hvor formålet er at skabe værdi for brugerne og ikke at tjene penge. Hvis der genereres et overskud, går det direkte tilbage til Kulturcentret og bruges på at forbedre faciliteterne og udvikle nye tilbud og muligheder.
Selvom vi er selvejende, er samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Kommune afgørende for vores drift. Kommunen er en vigtig partner, som vi arbejder tæt sammen med gennem vores driftsaftale. Denne aftaler sikrer, at vi kan tilbyde gode faciliteter til både sport, kultur og erhvervsliv.
Desuden er vi underlagt offentligt tilsyn, hvilket sikrer, at vi lever op til kravene for drift og vedligeholdelse af vores faciliteter. Kommunens støtte gør det muligt for os at bevare en stærk lokal forankring og være et samlingspunkt for alle i området.
Vores øverste myndighed er vores repræsentantskabet. Det er bredt sammensat ud fra de forskellige grupper af brugere, vi har til dagligt. Repræsentantskabets sammensætning kan ses her nedenfor.
Du kan læse mere om vores struktur og de regler, vi drives efter, i vores vedtægter.
VORES REPRÆSENTANTSKAB
Skjern GF Håndbold
Bjørn Sommer
Skjern GF Fodbold
Niels Peter Olesen
Skjern GF Gymnastik
Lotte Riisager Lauridsen
Skjern GF Senioridræt
Arne Refslund
Skjern GF Bowling
Gunnar Pedersen & Jan Johansen
Skjern GF Boksning
Harry Hansen-Baum
Skjern GF Fitness
Lars Jensen & Hanne Wiencken
Skjern Badmintonklub
Johnny Andersen
Skjern KFUM Volleyball
Anders Kure
Skjern E-Sport
Allan Bernhard
Talent Akademiet
Jan Ole Kristensen
E-sport / DGI
Per Østergaard og Niels Hybholt
Wild West Line Dance
Birgit Scheby
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
Tommy Stefansen
Skjern-Tarm Musikforening
Bente Lønne og Frede Haukrogh
Skjern–Tarm Håndværker og Industriforening
Jørgen Martin Thomsen og Steen Jensen
Skjern Handelsforening
Jørgen Axelsen
Ringkøbing-Skjern Byråd
Erik Viborg
Skjern Udviklingsforum
Preben Hørsted
Kvindeforum Skjern
Inge Andersen & Gerda Christiansen
VORES BESTYRELSE

Et samlingssted
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er mere end blot et sted for sport og kultur – det er et levende samlingspunkt for en lang række foreninger, virksomheder og institutioner, der alle har deres daglige gang hos os. Her mødes mennesker med forskellige interesser for at dyrke sport, deltage i aktiviteter, arbejde eller drive virksomhed.
Vores faciliteter danner rammen om en bred vifte af idræts- og almennyttige foreninger, der tilbyder alt fra boldspil til dans og senioraktiviteter. Uanset om man er ung eller gammel, aktiv sportsudøver eller motionist, er der noget for enhver smag.
Ud over foreningerne er Ringkøbing-Skjern Kulturcenter også hjemsted for en række virksomheder og institutioner, der bidrager til et dynamisk og varieret miljø.
Denne kombination af foreninger, virksomheder og institutioner gør os til et fælles hjem for alle, hvor livet summer af aktivitet fra morgen til aften. Det er et sted, hvor man kan mødes for at dyrke sport, arbejde, udvikle nye talenter eller deltage i fællesskabsaktiviteter.
Her handler det om at skabe de bedste rammer for både foreningsliv, erhvervsliv og borgerne i området – en vision, vi arbejder på at videreudvikle hver eneste dag.
Du kan se hvilke foreninger der benytter vores facilitet og hvilke virksomheder der bidrager til et dynamisk og varieret miljø, ved at klikke her nedenfor.